Sådan laver man hjemmelavet modellervoks - en alletiders aktivitet på en regnvejrsdag hvor man vil være inde.
Vi lavede hjemmelavet modellervoks i lørdags.
Det laves på følgende måde:
Vi brugte metode 1, da man med den metode hurtigere kan komme til at lege med modellervoksen.
Jeg kom citron-syre i, da det lige var det vi havde hjemme.
5 dl mel
2 dl fint salt
2 spsk olie
2 spsk citron- eller vin-syre (Virker som konserveringsmiddel. Købes i f.eks Matas, eller Føtex (til syltning))
2-5 dl vand. (Første gang du prøver opskriften, brug da 5 dl)
Frugtfarver til indfarvning
Der findes nu 2 fremgangsmåder:
Metode 1: Mel, salt og citronsyre blandes, hvor i hældes olien og derefter det kogende vand. Rør med et piskeris til armen giver op, og ælt derefter videre med fingrene. Men pas lidt på, for det er stadig varmt.
Metode 2: Hæld det hele i en gryde, og varm det langsomt op under omrøring. Stop, når det har den konsistens du ønsker. Men vær forberedt på, at det koster armkræfter. Du kan selvfølgelig også sætte dejkrogene på elpiskeren.
Nu har du basis modellervoksen. Del nu klumpen, og tilsæt frugtfarverne. Hvor meget frugtfarve du vil bruge, og hvilke blandinger du vil lave, det er et spørgsmål om temperament. Men overvej at bruge plastic handsker når du blander farven i.
Modellervoksen kan holde sig i nogle uger, hvis den opbevares i en lufttæt plasticpose eller boks. Endnu længere, hvis den også kommer i køleskabet.
Hvis børnene er glade for at lege med modellervoks, så se også denne opskrift på Trylledej.
Det er denne hjemmeside jeg har opskriften fra: http://www.legeide.dk/lege/modellervoks.html (hentet den 1.6.2013)
Her ses hvad der sker hvis man ikke bruger handsker.
Ja de var lidt blå efter jeg havde vasket fingrene.
Her sidder mine børn så og laver figurer og kager ud af modellervoksen.
Nogle udstiks-forme og en kagerulle fra legekøkkenet mere behøves man faktisk ikke.
Her har min søn laver en mand og nogle kager.
Jeg skulle da også lige selv prøve.
Her ses alle vores "natur talenter" som min søn kalder det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar